Lone Hertz

Lone Hertz er datter af grosserer Kay Bernhard Hertz (1908 - 2001) og hustru Arnolda Nielsine Viola Gress Aistrup (1911 - 1998). Som barn var hun i tre år balletbarn på Det Kongelige Teaters balletskole. Sammen med Kirsten Andersen, Bjarne Kitter og Mads Højgaard var hun datidens filmbørn og turnerede også med Solby Scenen. Hun indspillede også grammofonplader med "Fisken Osvald", "Swingprinsessen" og "Skovhusets skumle skikkelser". Og hun debuterede på Det Kongelige Teater i 1949 som Lille Sarah i "Indenfor murene". Hun forlod gymnasiet som 17-årig for at starte som Lommer-pige og debuterede i december 1956 på ABC-Teatret i en revy med Kjeld Petersen og Dirch Passer. Hun havde en lille skønsang og skulle i øvrigt bare gå ud og ind i trusser og se dejlig ud. Det blev til fem år som Lommerpige på ABC-Teatret i årene 1956-1961. Det var både en lykkelig og broget affære, som bl. a. førte til sønnen Steen Stig Lommer som hun fik sammen med teaterdirektør Stig Lommer (19-06-1907 - 28-06-1976). I 1958 fik hun sin karrierens største fiasko som Polly i "Laser og pjalter" på Aveny Teatret, hvor hun siden var ansat fra 1961 til 1965. Hun blev uddannet på Privatteatrenes elevskole 1960-61. Lone Hertz optrådte i "Lulus Lysthus" i Gilleleje med Volmer-Sørensens "Solskinsvise". Sit store gennembrud som skuespiller fik hun i 1964 som Hedvig i "Vildanden" på Aalborg Teater. Hun havde siden roller f.eks. som Jane i "Udviklinger", Nora i "Et dukkehjem" på Folketeatret, Jeanne d'Arc i "Lærken", Hilde i "Bygmester Solness", Rosalinde i "Som man behager" og kvinden i "Århundredets kærlighedseventyr". Hun var ansat ved Det Kongelige Teater 1968-73 samt i 1975 og spillede her bl.a. Ellen i "Skærmydsler" og Agnes i "Fruentimmerskolen". Hun vakte opmærksohed med nøgenscener i "Vidunderlige kælling" i 1975. På TV fik hun roller som dramatisk skuespillerinde i Ionescos ”Enetime” og Genets ”Stuepigerne”. Og indenfor cabaretgenren optrådte hun på sin bror Tony Rodian's cabaret. Hendes første…
- Known for
- Acting
- Born
- 1939-04-23 · København, Danmark
Known for
- Follow the Money (2016) — Grethe Christensen
- The Veterinarian's Adopted Children (1968) — Kirsten
- Doctor Glas (1968) — Helga Gregorius
- Better Times (2004) — Forstanderinde Klara Madsen
- Frøken Nitouche (1963) — Frk. Nitouche / Charlotte Borg
- Landsbylægen (1961) — Petrea 'Perle' Krogh
- Hooray for the Blue Hussars (1970) — Charlotte Parsdorff
- Bussen (1963) — Helga
- The Castle (1964) — Mariann Falke
- Crazy Paradise (1962) — Grete
- Sin Alley (1957) — Rita
- Summer in Tyrol (1964) — Klara Müller
- The Key to Paradise (1970) — Gabriella 'Gaby'
- That Brief Summer (1976) — 'Sjappergassen'
- Den kære familie (1962)
- My Sisters Kids & the Gold Diggers (2015) — Anna